Orgel

Orglet er bygget til Vejlby Kirke i 2009 af orgelbygger Carsten Lund, og afløser et noget mindre instrument fra 1965. Arkitekt Ebbe Marxen har stået for orglets formgivning. Farvesætning er udført af farvekonservator Bent Jacobsen. Det er placeret direkte på gulvet i det hvælvede tårnrum der udgør skibets forlængelse, og hvis store vestvendte vindue anes bag orgelfacadens piberække. Instrumentet er opført i to sektioner: et pedalværk langs vestmuren og et manualværk midt i rummet. Manualværkets piber står alle på en og samme vindlade, men er dog fordelt på to manualer. Trods de to omfangsrige orgelhuse, der optager størstedelen af tårnrummet fra gulv til hvælv, råder orglet blot over 16 stemmer: i manualværket et principalkor 8’+4’+2’+mixtur, et fløjtekor 8’+8’+4’+2’, to aliquot-stemmer (kvint 2 2/3’ og terts 1 3/5’), en karakterstemme (gambe 8’) samt en solostemme (dulcian 8’). Desuden en tremulant. Pedalværket har subbas 16’ (med gedaktbas 8’ som transmission) og principalbas 8’ (med oktav 4’ som transmission). Instrumentet er ikke forsynet med svelleanordning. Med sine forholdsvis mange stemmer i 8- fodslejet karakteriseres orglet ved en bred og fyldig klang - til dels på bekostning af transparens og friskhed i tonedannelsen. Desuden er det påfaldende at den manglende svelle reducerer mulighederne for Orgel klanglig nuancering væsentligt, og fuldstændig udelukker enhver glidende overgang mellem forskellige lydstyrker, den såkaldte crescendo-effekt, der ellers er et vigtigt virkemiddel i musik fra 1800-tallet og frem til i dag. Alt i alt må Vejlby Kirkes orgel dog siges at være et instrument, som trods sine begrænsninger, formår at tilgodese et bredt repertoire af musikalske genrer og stilarter snarere end at ville ’historisere’, dvs. favorisere en bestemt musikhistorisk periode.