Kalkmalerierne

Kirkens kalkmalerier blev i 1941 afdækket og restaureret af maleren Harald Borre (1891-1964), der fra 1925 var restaurator for Nationalmuseet. Malerierne er oprindeligt udført i forbindelse med ombygningen af kirken i 1492, og en del tyder på, at de er udført af de samme malere, som på samme tidspunkt udførte kalkmalerierne på hvælvene i Aarhus Domkirke. I skibets midterhvælvs østkappe ses en latinsk indskrift, som i dansk oversættelse angiver følgende: ”I Herrens år 1492, i den ærværdige faders, hr. Niels Clausens bispetids 2. år, i den agtværdige mands, magister Paul Hoffmans, denne kirkes sognepræsts 6. år som kantor, blev disse hvælvinger fuldført til ære for Gud den almægtige og hans helgener”. På skibets østhvælvs østkappe ses til venstre biskop Niels Clausens våbenskjold og til højre en bispehelgen (med glorie, bispestav i venstre og bog eller skrin i højre hånd). Hvem bispehelgenen er, vides ikke. Men da biskop Niels Clausen var en særdeles selvbevidst herre, kan det ikke udelukkes, at han har ladet maleriet udføre ved siden af sit eget våbenskjold som et varsel om sin egen fremtidige status (!). På korets østvæg ses resterne af en korsfæ- stelsesscene med den korsfæstede Kristus, Maria (i gul dragt med hvidt hovedtøj) og disciplen Johannes (i grøn kappe). Placeringen af maleriet på østvæggen kan tyde på, at maleriet i den første tid efter kirkens ombygning i 1492 har fungeret som altertavle. I korhvælvets østkappe ses en dramatisk fremstilling af Skt. Erasmus’ martyrium. Ifølge helgenlegenden led han døden ved at få drejet sine indvolde ud på et håndsving. I senmiddelalderen var Skt. Erasmus en særdeles populær helgen, som man henvendte sine bønner til, hvis man led af mavesmerter. Måske har han tilmed været Vejlby Kirkes værnehelgen. I korhvælvets nordkappe ses en smørkærningsscene. Scenen er velkendt i senmiddelalderen. Som det ses, er der djævle på spil, som enten hjælper eller driller mejerskerne. Mejersken til højre er fremstillet som en troldkvinde eller heks, som med blottede bryster og ris og svøbe i hænderne vil prygle djævlene. Eller som måske vil i lag med dem. Senmiddelalderens hekse kunne i hvert fald finde på både det ene og det andet.