04/03/2025 0 Kommentarer
Debutkoncert med koret Voce Soleil
Debutkoncert med koret Voce Soleil

Voce Soleil består af 30 sangere i alderen 20-30 år og blev grundlagt i september 2024 af Johan Valdemar Hegaard Gabrielsson, som også er korets leder og dirigent.
Ved koncerten i Vejlby debuterer Voce Soleil med dets første koncertprogram: Sol, Sjæl & Krop
Med dirigentens egne ord:
”Sol, Sjæl & Krop tematiserer sol, måne, krop og det sanselige urvæsen i en nutidens verden. Hvert stykke musik bliver præsenteret med en kunstnerisk introduktion, som på poetisk vis indstiller lytteren til hvert værk. Koncerten tager udgangspunkt i et døgn, hvor publikum tages med på en rejse omkring solen.
Musikken er eksperimentel, og koret udfolder sig kunstnerisk på tværs af flere sprog, med polyfoni og andre musikalske greb og virkemidler. Med arrangementer, der spænder over 6-12 stemmer, vil man opleve komplekse samklange og polyrytmiske satser, der alle fremføres a cappella.”
Kommentarer