20/11/2024 0 Kommentarer
Juletræstænding, gløgg, æbleskiver og farvel til Lene og Teddy.
Juletræstænding, gløgg, æbleskiver og farvel til Lene og Teddy.
Søndag d. 1. december efter gudstjenesten inviterer menighedsrådet til gløgg og æbleskiver i sognegården. Ved denne lejlighed vil der også være mulighed for at sige farvel til vores to kirketjenere, Lene og Teddy, som begge har valgt at trække sig tilbage. Lene og Teddy har haft et forbilledligt samarbejde, hvor de i fællesskab og med stor ansvarlighed har passer på vores kirke og sognegård. De har sørget for gode rammer til aktiviteterne i sognegården og ikke mindst taget omsorgsfuldt imod kirkegængerne til gudstjenesterne og kirkelige handlinger.
Menighedsrådet håber på at se mange i både kirken og i sognegården, både for at tage afsked med kirketjenerne men også for at markere adventstidens begyndelse. Denne søndag tænder vi også lysene på vores juletræ på plænen.
Kommentarer