Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Koncert

SEP
30

Koncert


Dato Torsdag d. 30. september 2021, kl. 19:30
Sted Vejlby Kirke, Bredkildegade, 8240 Risskov
Koncert

Koncert i Vejlby Kirke: Malthe Nørgaard, klaver, og Thomas Sejthen, bas, spiller ’ Jazz på svenska’. En hyldest til Jan Johansson (1931-1968)

I 1964 udkom albummet ’Jazz på svenska’ med folkemelodier arrangeret for klaver og bas af den svenske komponist og pianist Jan Johansson. På indspilningen kan man høre ham sammen med bassisten Georg Riedel. Arrangementernes enkelthed, lethed og nærvær, deres lyriske og melankolske tone, gik rent ind hos lytterne og blev hurtigt rasende populære. Albummet er blevet en moderne klassiker og den er Sveriges mest solgte jazz-plade nogensinde!

Også herhjemme fik man smag for Jan Johansson og hans ganske særlige musikstil, og publikum vil sikkert nikke genkendende når vi ved koncerten i Vejlby skal høre de to musikere Malthe Nørgaard og Thomas Sejthen give deres version af ’Jazz på svenska’ - med respekt for de oprindelige indspilninger og som en hyldest til Jan Johansson, der i år ville være fyldt 90 (- og som for øvrigt også skrev kendingsmelodien til ’Pippi Langstrømpe’…).

Fri entré