Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

VHF: Højskoledag: "Det perfekte menneske"

OKT
29

VHF: Højskoledag: "Det perfekte menneske"


Dato Lørdag d. 29. oktober 2022, Kl. 08:00 til kl. 19:00
Sted Vejlby Sognegård, Vejlby Centervej 25, 8240 Risskov


09.30: Morgensang og kaffe

10.15: Fuldkommenhedslængsel v. filosof Carsten Fogh Nielsen Mennesket har altid længtes efter det fuldkomne. I filosofien har snart sagt alle store tænkere fra Platon og frem til midten af det 20. århundrede således hævdet, at mennesket har en pligt til at perfektionere sig selv. Hvad dette mere præcist indebærer, og hvordan vi nærmere skal forstå denne fuldkommenhedslængsel, er derfor nogle af filosofihistoriens store og omdiskuterede spørgsmål. Foredraget vil kigge nærmere på nogle af de forskellige svar på disse spørgsmål med udgangspunkt i to af foredragsholderens yndlingsfilosoffer, Aristoteles og Immanuel Kant, og på den baggrund diskutere de problemer som en sådan længsel rejser i vore dages teknologifikserede samfund.

12.00: Frokost

13.00: Drømmen om det perfekte menneske v. journalist og forfatter Klavs Birkholm Teknisk er det i dag muligt at give mennesker en bedre hørelse end den vi fødes med. Vi kan også udstyres med evnen til at se i mørke. Eller vores løbemuskler kan gøres endnu hurtigere. Teknologierne udvikles hastigt, man taler om det ’optimerede’ menneske. – Det passer jo som hånd i handske til de ubønhørlige krav om perfektion, som de yngre generationer stresses af på de sociale medier.

Det lyder som science fiction, men det foregår lige nu: Verden rundt er forskningshold optaget af, hvordan vi kan downloade et menneskes bevidsthed til en robot. Og samtidig bliver robotterne mere og mere ”humane” og skal nu f.eks. sættes ind i ældreplejen, hvor vi mangler arbejdskraft.

Spørgsmålet er, om vi selv har styr på teknologien – eller vi tværtimod med vores teknologibegejstring er ved at sætte menneskeligheden over styr.

15.00: Kaffe og afslutning

Tilmelding til højskoledagen senest:

Mandag den 17. oktober til kirkekontoret på tlf. 86214401 Pris for medlemmer: 150,-

Pris for ikke-medlemmer: 200,-