Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Solokoncert med guitaristen Carsten Pedersen

JUN
20

Solokoncert med guitaristen Carsten Pedersen


Dato Søndag d. 20. juni 2021, Kl. 16:00 til kl. 17:00
Sted Vejlby Kirke, Bredkildegade, 8240 Risskov
Solokoncert med guitaristen Carsten Pedersen

Den århusianske guitarist Carsten Pedersen har ved tidligere lejligheder optrådt i Vejlby Kirke, og denne gang kommer han forbi med et program der spænder usædvanlig vidt både i tid og sted: Barokmusik fra 1700-tallet af komponisterne Scarlatti og Bach i Carsten Pedersens egne transskriptioner for guitar (bl.a. ”Jesus bleibet meine Freude”), smægtende spanske favoritter af Albeniz, Tarrega og M. Lopez-Quiroga, spændstige rytmer og smukke melodier i kompositioner af sydamerikanske Barrios-Mangoré, og sidst men ikke mindst stemningsfuld musik af Bent Fabricius-Bjerre, som døde i 2020 i en alder af 95 år. Da han i sin tid hørte Carstens arrangement af ”Mens vi lever” (som Bent Fabricius-Bjerre oprindeligt skrev for cello og klaver), blev han så begejstret at han opfordrede ham til at lave et helt album med sine kompositioner.

Carsten Pedersen er uddannet på Det Jyske Musikkonservatorium samt på mesterkurser hos bl.a. Costas Cotsiolis, David Russell, Manuel Barrueco og Roland Dyens. I anmeldelsen af Carstens seneste CD ”Fantasia” kunne man læse: ”Et dansk mesterværk! Dette er ganske enkelt den bedste danske CD med klassiske guitar, jeg nogensinde har hørt!” Hans to tidligere CDer ”Aquarelle” og ”Spanish guitarmusic” har også høstet fine anmeldelser i internationale fagtidsskrifter og har banet vejen for en omfattende koncertkarriere overalt i Danmark land og bl.a. også i Rom og Berlin. F.eks. skrev italienske Il Fronimo:” bedste europæiske fortolkning af denne sydamerikanske musik”.

Fri entré