Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Højskoledag

OKT
30

Højskoledag


Dato Lørdag d. 30. oktober 2021 (hele dagen)
Sted Vejlby Kirke, Vejlby Centervej 25, 8240 Risskov
Højskoledag

Højskoledag: Hvad betyder naturen for os?

09.30: Morgensang og kaffe

10.15: De store dyrs betydning v. biolog Rasmus Ejrnæs Seniorforsker ved Institut for Bioscience, AU, vil fortælle om de store dyrs betydning, både for mennesker og for resten af naturens vilde planter, dyr og svampe. Rasmus Ejrnæs vil desuden komme ind på, hvordan vores relationer til de store dyr har ændret sig gennem tiden.

12.00: Frokost 13.00: Kan vores natursyn vende biodiversitetskrisen? v. biolog og tidl. videnskabelig direktør i ZOO København Bengt Holst I takt med den stigende industrialisering og vandringen fra land til by er vi i stigende grad blevet fremmedgjort over for naturen. Vi har svært ved at acceptere de processer i naturen, som i vores eget samfund ville stride imod vores moral, og vi pådutter naturen nogle moralbegreber, som den ikke kan være tjent med og ikke kan overleve på. Hvis alt det kun skete oppe i vores hoveder, gjorde det nok ikke så meget. Men denne fremmedgjorthed ligger desværre også til grund for mange af de beslutninger, vi som samfund tager over for naturen. Og så er det, det går galt. Og oven i dette kommer så vores generelle misligholdelse af naturen på grund af grådighed og uvidenhed – forhold, der har givet sig udslag i den klimakrise og biodiversitetskrise, vi befinder os i i dag. Men hvad skal der til for at vende denne tendens, og kan vi stadig nå det? Hvad er op og ned i debatten, og hvordan kommer vi videre? De spørgsmål kommer Bengt Holst ind på i sit foredrag, hvor han tager udgangspunkt i egne erfaringer, girafsagen fra 2014 og nutidens heftige debatter om udsætning af dyr i de nye naturnationalparker.

15.00: Kaffe og afslutning

Tilmelding til højskoledagen senest:

Mandag den 18. oktober til kirkekontoret på tlf. 86214401 Pris for medlemmer: 150,- Pris for ikke-medlemmer: 200,-