Julekoncert: Vox Mariæ

DEC
08

Julekoncert: Vox Mariæ


Dato Tirsdag d. 8. december 2020, kl. 19:30
Sted Bredkildegade, 8240 Risskov
Julekoncert: Vox Mariæ

Vox Mariæ (’Marias stemme’) er et klassisk kor for kvinder i alderen 20-35 år. Koret, der har fast base i Skt. Lukas Kirke i Århus, blev stiftet i 2012 af Martha Fyrstenborg og Katrine Broch Møller, og det ledes nu af Severin Korsgaard, som tiltrådte i januar 2019. Korets repertoire spænder over en bred vifte af a capella-musik fra forskellige perioder, med forkærlighed for den danske sangskat samt nordiske værker fra det 20. og 21. århundrede. Gennem årene har Vox Mariæ opført en række større værker for kvindestemmer i samarbejde med musikere fra det århusianske musikliv, bl.a. Brittens A Ceremony of Carols, Vivaldis Gloria og Magnificat, Faurés Reqiuem og Mozarts Missa Brevis i D-dur.

Severin Korsgaard (f. 1994) afsluttede i december 2018 sin bachelor i AM (almen musikpædagogik) ved Det Jyske Musikkonservatorium med korledelse og sang som hovedfag. Severin Korsgaard debuterede som dirigent ved en opsætning af Händels Messias i 2013 og har efterfølgende dirigeret en række opførelser af dette og lignende værker. Til daglig dirigerer han også Melpomene Kammerkor. Desuden har han siden 2014 været korlederassistent for Carsten Seyer-Hansen ved Skt. Clemens Drengekor ved Aarhus Domkirke.