Onsdag d. 25. september 2019, Kl. 15:00 til kl. 18:00

Blandt mænd og får 

I det tragikomiske islandske drama fra 2015 ”Blandt mænd og får” har brødrene Kiddi og Gummi ikke udvekslet et eneste ord med hinanden i over 40 år. Også selvom de er naboer i en afsides dal på Island. Brødrene passer i stilhed hver sin fårebestand, som hele deres eksistens drejer sig om. I et anfald af jalousi undersøger Gummi et af Kiddis får og ringer til den lokale dyrelæge. Resultatet er altødelæggende. En dødelig og smittefarlig sygdom har ramt fårene, og myndighederne beslutter, at alle dyrene skal slås ihjel. Kiddi og Gummi håndterer situationen meget forskeligt, men tvinges til at genoptage en form for kontakt med hinanden, da en hemmelighed afsløres.

Spilletid: 1. time og 28 min.